VAND UNDER KØLEN


Et liv i Den Blå Verden

I Vand under kølen – Et liv i Den Blå Verden fortæller skibsingeniør og skibsreder Torben Ravn sin historie om, hvordan han fandt sin rette
plads i Den Blå Verden og levede drømmen fuldt ud.

I 1964 stod Torben Ravn i en alder af 17 år til søs første gang. Det blev
starten til en livslang kærlighed til livet på havet. Følg ham fra dreng til
mand på de syv verdenshave og de bonede gulve på rederikontorerne,
gennem fire skibsforlis og et militærkup i Liberia, mens han stiger i
graderne fra styrmand til skibsfører og senere til skibsingeniør, indtil
han i 1991 etablerer eget rederi.

I Vand under kølen har Torben Ravn udvalgt 30 begivenheder fra sit
maritime arbejdsliv, som skildrer, hvordan både han og søfarten som
erhverv har udviklet sig gennem mere end 50 år.

Torben Ravns liv i Den Blå Verden blev meget mere end et liv på havet. Som en af få har han både fået en sømands- og en skibsingeniøruddannelse og i 1977 dimitterede han som skibsingeniør og fik ansvaret for at konstruere, bygge og drive skibe, og ingeniørjobbet blev starten på en erhvervshistorie, hvor Torben Ravns veje har krydset flere af de mest succesfulde shippingfolk i Danmark. Sammen med sine partnere startede Torben Ravn adskillige maritime virksomheder, og som konsulenter fik de ansvaret for meget betydelige investeringer i nye skibe og shippingrelaterede projekter i hele verden, herunder betydelige udviklingsprojekter for blandt andre DANIDA og Verdensbanken.
Vand under kølen er illustreret med billeder og tegninger af nogle af de mere end 250 skibe, som Torben Ravn har arbejdet på og med gennem sit arbejdsliv og de 30 nedslag i hans maritime arbejdsliv viser hvilken udvikling shipping har
undergået siden 1960’erne.

Torben Ravn har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med det våde element – og denne bog er en kærligheds-erklæring til skibe, skibsbygning og shipping både
nationalt og globalt.

Igennem mere end 40 år har jeg haft fornøjelsen af at følge, hvordan den globale skibsfart har udviklet sig. Det er en fascinerende forandring, hvor teknologiske landvindinger, geopolitiske strømninger og digitaliseringen har spillet en enorm rolle. Men hvor essensen på en sær måde stadig er den samme: Det traditionsrige sømandskab kombineret med det gode købmandskab, appetitten på at møde nye kulturer og mennesker og ikke mindst udlængslen, uanset om man er vokset op i Middelfart eller Manila.
Det har Torben Ravn skrevet en unik bog om. Hans mange personlige beretninger fra verdenshavene og især havnene samt hverdagen i ship management er spændende og indlevende, og man bliver mindet om, hvordan shipping er i evig udvikling. ”There is never a dull moment in shipping”, som man siger.”


– Forord af Torben Østergaard-Nielsen

Vand under kølen – Et liv i Den Blå Verden kan købes direkte fra forfatteren ved bestilling på mailadresse: [email protected] eller i alle landets boghandler og netboghandler samt direkte fra forlaget www.skriveforlaget.dk/bog/vand-under-koelen/

Forlag: Skriveforlaget
Udgivelse: 30. november 2023
ISBN: 978-87-7574-043-7
Sider: 346, illustreret
Vejledende udsalgspris: 299,95 kr + forsendelse